Når det stormer kan skiftende vindretninger lægge hårdt pres på vore havne. NBC Marine skal levere Danmarks bredeste og tungeste bølgebryder-bro på 90 meter til Helsingør Havn.

Når det stormer kan skiftende vindretninger lægge hårdt pres på vore havne. NBC Marine skal levere Danmarks bredeste og tungeste bølgebryder-bro på 90 meter til Helsingør Havn.

Formålet er at dæmpe bølgerne og skabe et roligere vand i den nye kulturhavn. Broen skal gå fra området ved Kongekajen, der hvor kajen ”knækker”, til midt ud i havnen.

Bølgebryder-broen er 90 meter lang og 6 meter bred og vejer mere end 400 tons.

Prisen løber op i ca. 2,8 mio. kroner og vil være på plads i august 2016. Broen er egentlig en flydebro af beton, der fastgøres solidt i havbunden med kædeforankring.

Elementerne støbes i Sverige ca. 75 km nord for Göteborg og slæbes herefter med skib til Helsingør.

Ifølge NBC Marine er der for tiden stor interesse for at dæmpe bølger med store flydebroer – særligt i de erhvervshavne, der er renoveret med nye anløbsbroer, bådebroer og havnebade.

For kontaktdetaljer, læs mere her: 

www.flidhavne.dk/leverandor/nbc-marine

Læs mere på www.nbcmarine.dk

Se en bølgebryder-bro i aktion her: 

http://www.rixo.se/referenser/filmklipp#v–r-v–gbrytare-i-full-aktion-i-vinterstormen-2013—norra-hamnen-lysekil