Drive-in Boatwash, der allerede har haft stor succes i Sverige, er nu klar til at introducere deres innovative og miljøforbedrende bådvaskemaskine i Danmark. Med over 30 installerede vaskestationer i Europa og USA har Drive-in Boatwash skabt en løsning, som både skåner miljøet, letter vedligeholdelsen for bådejere og skaber nye pengestrømme i havnene. Denne succes er nu på vej til Danmark hvor der er stor og aktiv lystsejler-base og en stigende efterspørgsel efter bæredygtige løsninger.
Drive-in Boatwash kan du bl.a. møde på FLID messen i November, hvor selskabets svenske direktør og den danske agent er klar til dialog.
Flere og flere bådejere vælger en bæredygtig løsning fremfor traditionel bundmaling, som ofte indeholder skadelige biocider. Med Drive-in Boatwash slipper bådejerne for den tidskrævende proces med at løfte båden op af vandet for at rense bunden. Nu kan de i stedet hurtigt få renset båden direkte i vandet, hvilket både sparer tid og er mere skånsomt for miljøet.
Teknologien bag Drive-in Boatwash sikrer, at bådens skrog vaskes effektivt ved hjælp af vanddrevne børster, der konstant følger skrogets form. Systemet er omgivet af et lukket bassin, der forhindrer, at skadelige stoffer fra bådbunden slipper ud i havet. Affald og sediment opsamles og bortskaffes i henhold til strenge miljøregler, hvilket gør løsningen til et bæredygtigt valg for bådejere og havneoperatører.
Olaf Grønvaldt, Drive-in Boatwash’s agent i Danmark, ser frem til at introducere denne løsning til danske havne og marinaer: “Dette koncept er et stærkt komplement til den daglige drift i enhver havn. Det reducerer den tid, bådejere skal have deres båd på land, og det er samtidig en gevinst for miljøet.”
Kontakt Drive-in Boatwash på tlf. nr.: 2829 2979 eller på mail: olaf@driveinboatwash.dk.
Vil du vide mere, så læs mere om Drive-in Boatwash i leverandørnetværket eller på Drive-in Boatwash hjemmeside.