Er du løbet tør for Havfaldsposer på havnekontoret?

Mangler I poser på havnekontoret til Havmiljøvogterne?

Igen i år slår FLID-havnene et slag for havmiljøet ved at uddele havfaldsposer og havfaldssække fra havnekontorer fordelt over hele landet. En stor tak til alle havnene for at bakke op om initiativet.

De lokale uddelingssteder er nu de eneste steder, hvor de frivillige Havmiljøvogtere kan få fat i poser og sække til opsamling af affald i havet og på strandene. Derfor er det vigtigt, at du i havnen altid har havfaldsposer og -sække nok.

Så tjek hvad du har på lager og bestil gerne flere på [email protected]

Om kampagnen Havmiljøvogterne
Siden 2006 har Søværnets Havmiljøvogterkampagne spottet olie og samlet affald på danske strande og vande. Med 25.000 frivillige Havmiljøvogtere er initiativet den første og største fællesindsats til bekæmpelsen af havfald. Havmiljøvogterkampagnen ledes af Søværnskommandoen, der har ansvar for farvandsovervågning, søredning, sikkerhed og havmiljø i hele Danmark.

Har du spørgsmål til kampagnen er du velkommen til at kontakte FLIDs sekretariat på telefon 4345 4360, eller e-mail: [email protected]

Foto: Casper Tybjerg.
Det er muligt for havnen at købe en dispenser til at sætte op ved havnekontoret, eller på havneområdet. Kontakt gerne Havmiljøvogterne for pris og levering, hvis du er interesseret, på [email protected]