Høringssvar til Forslag til lov om ændring af planloven og forskellige andre love

Foreningen af Lystbådehavne I Danmark, FLID, takker for lejligheden til at kommentere lovforslaget. FLID er opmærksom på aftalepartiernes årelange forhandlinger om planloven, og emner med betydelige konsekvenser for lokalsamfund og hele landet. FLID er også opmærksom på, at man med lovforslaget vil give kommuner og lokale interessenter mulighed for at supplere den nuværende godkendelse i Kystdirektoratet med en lokalplan proces.

Vi forstår bare ikke hvorfor?

Hvorfor er lystbådehavne et problem?

Hvorfor skal Danmarks mange lystbådehavne pludselig risikere at skulle igennem en ekstra godkendelsesproces med lokalplan, miljøvurdering, ekstra høring, godkendelsesproces, og eventuelt ankesag i et klagenævn.

Alle sager om anlæg inden for lystbådehavnens dækkende værker skal nu, og ifølge lovforslaget også fremover, fortsat godkendes i Kystdirektoratet, der i forvejen hører alle lokale parter og kommunen, og hvor Kystdirektoratets godkendelse også kan ankes til et klagenævn.

FLID kan ikke finde det problem, som ændringer af planloven skal løse. Eneste konkrete problem synes at være husbåde, men i dag etableres der næsten ingen husbåde i lystbådehavne. Så hvorfor udsætte bestyrelser for lystbådehavne i hele landet for endnu mere administration, når man f.eks. ønsker at flytte rundt på broer, så der bliver plads til flere både fra ventelisten.

Mangler kommunerne indflydelse

FLID læser lovforslaget sådan, at ”kommunerne får muligheder for planlægning af vandområder ved havne”. Men har kommunerne efterspurgt denne gave. 40 % af lystbådehavnene ejes og administreres direkte af kommuner. Næsten alle øvrige har aftaler med hjemkommunen om leje af grund og/eller bygninger, og klubberne modtager ofte forskellige foreningstilskud. Desuden bliver kommunerne altid hørt
af Kystdirektoratet ved godkendelse af sager. FLID er ikke bekendt med sager, hvor en kommune er blevet majoriseret af Kystdirektoratet eller interessenter i sager om lystbådehavne.

Frygter lystbådehavne planlægning

NEJ – både i havnebestyrelser og i klubberne planlægges og udvikles utroligt meget. Både under Coronapandemien, og ikke mindre siden, er lokalbefolkningen kommet til lystbådehavnene. Det kræver en masse planlægning, giver forretning til kiosker og spisesteder og hilses velkommen.

Ifølge FLIDs egen undersøgelse er stort set alle lystbådehavne i dag omfattet af lokalplaner for landarealer. Lokalplanerne er for de flestes vedkommende tilbage fra 80’erne og 90’erne. Set i lyset af de omfattende ændringer, der er sket i mange lystbådehavne siden, er det påfaldende, at næsten ingen lokalplaner er ændret siden første vedtagelse. Kommunerne føler næppe, at de mangler værktøjer.

Dét frygter lystbådehavnene

Lystbådehavnene frygter usikkerheden og økonomien.
Lovforslaget har en pris. Hvis en kommune vælger, at et projekt i en lystbådehavn skal igennem en lokalplan procedure kan det have store økonomiske og tidsmæssige konsekvenser:

  • Forslag og godkendelse af lokalplan tager ½ – 1½ år, hvis havnen hyrer rådgiver, og sagen kan blive anket til klagenævnet
  • Hvis kommunen skal stå for lokalplanen, kan det tage 2-4 år, og sagen kan blive anket til klagenævnet
  • Efterfølgende godkendelse hos Kystdirektoratet tager ½ til 1 år
  • Lystbådehavnen får ekstra omkostninger til udarbejdelse af lokalplan
    • Lille havn 60.000 – 100.000 kr.
    • Stor havn 500.000 – 1.500.000 kr.
  • Med udsigt til 4-6 års godkendelsesprocedure bortfalder alle muligheder for fondsstøtte, hvor projekter normalt skal igangsættes inden for 3 år. Tilsvarende giver ingen kreditforeninger lånetilsagn, der ikke udnyttes inden for 2-3 år.

Skal ny lovgivning øge bureaukratiet?

FLID finder det urimeligt at vedtage ny lovgivning, der beder frivillige medlemmer i en havnebestyrelse, at bruge så meget tid og så mange penge, hvis de vil realisere nye ideer og aktiviteter.
Når Plan- og Landdistriktsstyrelsen på et tidspunkt skal redegøre for lovforslagets økonomiske konsekvenser, ønsker FLID konsekvenserne for lystbådehavne i Danmark beskrevet.

FLID ønsker:

  • Forslaget strider i sin ånd mod regeringens ønske om at friholde virksomheder og aktører fra bureaukrati samt unødige administrative og økonomiske byrder. Med forslaget vil lystbådehavnene blive hårdt ramt og deres udvikling undergravet.
  • Vi ønsker derfor, at lovgiverne genovervejer om vandarealet inden for og nær havnens dækkende værker skal omfattes af generelle lokalplanregler.
  • Hvis forslaget fastholdes, bør det eksplicit målrettes husbåde.
  • Ønskes lystbådehavne alligevel omfattet af loven, ønsker FLID desuden, at der fastsættes en veldefineret bagatelgrænse for hvornår kommuner eller interessenter kan kræve lokalplan udarbejdet. Bagatelgrænsen skal sikre, at havnen fortsat kan gennemføre almindelige driftsopgaver, så som flytning af broer inden for havnens dækkende værker, flytning af læmole, etablering af anlæg til vinterbadere, terrasser der dækker både land og vandarealer, shelters på vand, etablering af ekstra bådpladser o. lign.

Indsendt til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.