Hornbæk Havn søger ny havnefoged.

Ny havnefoged søges til Hornbæk Havn

Hornbæk Havn søger en serviceminded og initiativrig havnefoged, der kan være med til at videreudvikle havnen til en af landets mest attraktive lystbådehavne.

Hornbæk Havn drives som en fond med en bestyrelse på syv medlemmer samt en fuldtidsansat havnefoged og en medhjælper. Havnens omsætning er ca. 3.8 millioner kr. om året. På havnen er der et antal forretningslejemål, et antal skurlejere og klubber. Antallet af bådepladser/fastliggere udgør ca. 200 – vi får besøg af ca. 3.500 gæstesejlere om året.

Den ideelle kandidat:

Er en myndig, ansvarlig og selvstændig person, med kendskab til maritime forhold – herunder besejlingsforhold, og med et godt kendskab til livet og årets gang i en lystbådehavn. Personen forstår værdien af kundepleje og er opsøgende og serviceminded i forhold til alle havnens brugere, erhvervsdrivende, klubber og øvrige interessenter. Vi lægger vægt på, at vores nye havnefoged mestrer det administrative arbejde – herunder IT på brugerniveau og samtidigt kan og vil udføre mindre praktiske/håndværksmæssige arbejde på havnen når tiden tillader det. Kendskab til engelsk og tysk er en fordel.

Opgaver:

  • Styring og planlægning af havnens drift.
  • Effektiv og sikker administration af havnen. Vi er ved at implementere ”BEAS Havnestyring”.
  • Igangsætning og udvikling af nye tiltag på havnen.
  • Mindre reparationer og vedligeholdelse herunder maling og tømrerarbejde m.m.
  • Passe en fast kontortid.
  • Have et vågent øje med havnens tilstand.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer, med krav om fleksibel tilrettelæggelse af opgaverne, således at der må forventes flest timer i sommerhalvåret, som afspadseres i vinterhalvåret.

Tiltrædelse snarest muligt.

Eventuelle spørgsmål til jobbet kan rettes til Jørgen Haagen Nielsen på telefon 21207314 – [email protected] eller Michael Fritzen på telefon tlf. 20490268 – [email protected]

Ansøgning og CV sendes til e-mail. [email protected] eller afleveres på havnekontoret senest mandag d. 18. maj 2020 kl. 12,00