DanaDynamics udfører søopmåling med sejlende drone

Ved brug af multibeam sonar pejler vi dybder i havne og levere 3D-profiler af havbunden. En opmåling af bundforholdene giver overblik og dataene kan bruges i planlægning af entreprenørarbejde. Dronen er elektrisk fremdrevet og dens størrelse som gør den anvendelig i havne og marinaer.

DanaDynamics leverer kortdata i elektroniske formater til brug i CAT-programmer. Kortdata kan bruges af uddybningsfirmaer til planlægning af gravearbejde. Kortdata leveres også som .pdf til print og som GEOTiff og kan vises i Google Earth.

Sådan opmåler vi med drone

Først opmåles der langs kanter af området og herefter kan dronen selv finde den mest optimale rute for den resterende opmåling. Dronen navigerer uden om forhindringer. Dronen overvåges fra land af en operatør som modtager indsamlede data undervejs. De indsamlede data vises real-time på skærm.

Dronens dybgang er 32 cm. Søsætning kan foregå fra bådtrailer eller ved brug af kran.

Opmålingsmetode og tekniske specifikationer

Hydrografisk opmåling: Dybder måles til IHO standard.

Vi anvender multibeam sonarudstyr til opmåling. WASSP S-serie bredbånds højfrekvens multistråle sonar, 160 kHz; 120 grader strålebredde; 224 stråler. WASSP DRX tranceiver. Lydhastigheden registreres med en probe, Valeport MINI-SVS.

Dronens position bestemmes med Hemisphere V500 RTK-antenne.

Vi anvender en bevægelsessensor for dynamisk positionering, SMC IMU 008; Roll/Pitch nøjagtighed 0,25 grader (RMS); Heave med 5 cm eller 5% nøjagtighed (RMS); Acceleration nøjagtighed: 0,05 m/s2 (RMS).

Efterbehandling af opsamlede data sker i programmet BeamworX. DanaDynamics leverer kortdata i elektroniske formater og som .pdf til print. Kortdata leveres bl.a. som GEOTiff og kan vises i Google Earth.

Video
Kampagner
Produkter

Hydrografisk opmåling med drone

Referencer

Korsør Erhvervshavn: Havnedirektør Jimmi Jørgensen
Korsør lystbådehavn: Formand Henrik Hjort
Assens Havn: Havnemester Ole Knudsen
Vejle Erhvervshavn: Havnedirektør Knud Vang Nielsen