DGE tilbyder rådgivning i forbindelse med oprensning og klapning af sediment
Som følge af vedligehold af havnebassiner og sejlrender vil der løbende være behov for oprensning og i nogle tilfælde uddybning i forhold til den nuværende dybde.
Hos DGE har vi et indgående kendskab til lovgivningen og erfaring med godt samarbejde med relevante myndigheder, herunder kommuner, Miljøstyrelsen og Kystdirektoratet. Vi vil derfor kunne bistå lystbådehavne og kommunalt drevne havne med ansøgninger om klaptilladelser samt tilladelse til bypass eller nyttiggørelse af sedimentet på land i henhold til Miljøstyrelsens retningslinjer og krav.
Hvad omfatter en tilladelse?
En oprensning af havnebassin eller sejlrende medfører, at der forinden skal indhentes en række tilladelser alt efter hvad projektet omfatter. DGE kan tilbyde rådgivning inden for alle relevante områder, herunder bl.a.
- Udarbejdelse af prøvetagningsplan og analyseprogram.
- Udtagning af sedimentprøver og samarbejde med analyselaboratorium.
- Tilladelser til optagning af bundmaterialer.
- Tilladelser til klapning, bypass eller nyttiggørelse på land.
- Tilladelse til midlertidigt oplag af sediment.
- Miljøgodkendelse af havnesedimentdepoter.
- VVM-screeninger og vurderinger.
Hos DGE har vi stor erfaring i dialog med myndigheder og ansøgningsprocessen i forbindelse med oprensninger og uddybninger af havne og sejlrender. Dette sikrer jer en effektiv proces, der i sidste ende gør, at jeres omkostninger ikke bliver større end højst nødvendigt.
Vores medarbejdere har en praktisk tilgang til både ved prøvetagning og den administrative del af opgaven. Vi kan derfor tilpasse projektet, så det svarer til havnens behov og driftsstørrelse.
Kontakt og spørgsmål
DGE har kontorer i hele landet og du er velkommen til at kontakte Kenneth Holm Pedersen på tlf. 2533 9695 eller mail kep@dge.dk.
Vi ser frem til at hjælpe jer, når I har behov for hjælp til prøvetagning og analyse af sediment samt ansøgning om tilladelse til oprensning og bortskaffelse af sediment ved klapning eller lignende.

Udarbejdelse af prøvetagningsplan og analyseprogram.
Udtagning af sedimentprøver og samarbejde med analyselaboratorium.
Tilladelser til optagning af bundmaterialer.
Tilladelser til klapning, bypass eller nyttiggørelse på land.
Tilladelse til midlertidigt oplag af sediment.
Miljøgodkendelse af havnesedimentdepoter.
VVM-screeninger og vurderinger.