Nordea-fonden har i dag offentliggjort kystprojekter

Endelave fik sit længe ønskede havnebad, Kragenæs Havn fik en badebro på ydermolen og Gilleleje har fået en helårsbadebro. 
 
I dag offentliggør Nordea-fonden den sidste halvdel af de 115 projekter, der får del I fondens Kysten er klar-puljen. Nordea-fonden øremærkede 50 mio. kr. til aktiviteter langs landets kyster, men beløbet er undervejs forhøjet med 4,2 millioner kroner mere end planlagt. Første halvdel af midlerne blev uddelt i september og i dag er anden halvdel offentliggjort på Nordea-fondens hjemmeside.
 
Fonden har i alt modtaget 308 ansøgninger.