Metalwo “Vandstanderen” – Elegance og funktionalitet til håndtering af vandslanger

Vandslanger er fast inventar på en havn eller marina til vedligeholdelse og rengøring af området og både. Vandslanger er derimod hverken æstetiske eller hensigtsmæssige at have liggende frit rundt på molerne. Med Metalwos nye vandstander i aluminium, får du en æstetisk og funktionel løsning til håndtering og opbevaring af vandslanger.

Slut med halve løsninger
Metalwo lancerer nu nummer to i rækken af funktionelle og særdeles robuste vandstandere til installering på havne, marinaer og broer. Den nye version af vandstanderen er produceret i anodiseret aluminium, hvilket gør den særdeles egnet til brug i alle slags vejrmiljøer.

Vandstanderen monteres på fast grund, hvor op til 50 meter vandslange kan tilkobles. Takket være indbyggede glidelejere samt et fastmonteret håndtag kan vandslangen nemt håndteres, uden direkte kontakt med vandslangen. Vandtrykket reguleres på toppen af vandstanderen ved hjælp af en drejehane.

Optimal vedligeholdelse af vandslanger
Med vandstanderen vil du kunne tilbyde havnenes brugere en ekstra service til håndtering af vandslanger. Udover at vandslangen holdes fri for skidt og snavs, hvilke gør brugen langt mere belejlig, reducerer du tilmed chancen for uheld og snublen i slangerne. Vandslanger på jorden er desuden udsat for bestandig slid, hvilke nedsætter holdbarheden af produktet. Disse problemer kommer vandstanderen til livs, og oven i købet med æstetik, høj kvalitet og godt design for øje.

“Når man nu investerer i nogle ordentlig vandslanger, så vil man også gerne have en ordentlig måde at håndtere dem på. Sådan en vandslange bugter sig i alverdens retninger, når først den er blevet varmet op og nedkølet igen. Det er nærmest umuligt at rulle sådan en slange op, så jeg kan godt forstå, at bådejerne har udfordringer med det. Med vandstanderen er det nemt at rulle vandslangen ud og ind,” siger Linda Krogsgaard, Havnefoged på Nivå Havn & Strandpark.

Et bæredygtigt havneprodukt
Det er den danske produktionsvirksomhed, Metalwo A/S, som står bag vandstanderserien. Den første version af produktet blev lanceret tilbage i 00’erne i rustfrit stål, og med flere af disse vandstandere allerede installeret på havne rundt om i Danmark, hersker der ingen tvivl om brugernes begejstring for produktet.

“Vandstanderen er et super produkt til en fornuftig pris! Den er pæn og nydelig, og vores kunder har taget rigtig godt imod det. Førhen lå vandslangerne rundt på havnen, og folk joggede i dem og fik dem ikke altid rullet op. Med vandstanderen er der styr på dem, og det gør havnen ryddelig og pæn,“ siger Lars Kock Andersen, Havnemester på Egå Marina

Her ses vandstanderen i rustfrit stål, installeret på Hornbæk Havn i 00’erne. Vandstanderen har været flittigt brugt i mere end 10 år, og standen er stadig i top. Du kan læse mere om vandstanderen i rustfrit stål her.

Den nye model af vandstanderen har fået et nyt design og materialet er skiftet fra rustfrit stål til aluminium. Det gør dels at vandstanderen vejer mindre nu, og opleves slankere end den første model. Derudover er aluminiumsmaterialet 100% genanvendeligt, hvilke gør produktet særdeles bæredygtigt.

“Vandstanderen gør det lækkert og nemt at arbejde med vandslangerne. Den bidrager desuden til et ryddeligt og æstetisk udtryk på havnen. Designet er flot, også er det en attraktiv pris,” siger Linda Krogsgaard.

Den første version af vandstanderen er allerede installeret på flere danske havne bl.a. Marselisborg, Egå og Hornbæk Havn. Den nye vandstander i aluminium vil være at finde på Nivå, Køge og Frederikssund havn i løbet af foråret 2020. Desuden har flere europæiske havne udtrykt deres begejstring for produktet, og de første vandstandere er snart på vej til udlandet.

Bestilling og vedligeholdelse
Vandstanderen er med dens lave vægt særdeles nem at håndtere og installere. Standeren monteres på fast grund, og kommer i standardfarven natur/anodiseret. Efter ønske kan den dog leveres i sort eller andre farver. Trumlehjulet leveres som standard i farven natur, men kan ligeledes leveres i sort efter ønske. Ønskes der logo eller andet serigrafisk tryk på vandstanderen kan dette også imødekommes hos Metalwo (eksempelvis marinaens logo og navn).

Du kan hente en salgspræsentation af vandstanderen her

Listeprisen for vandstanderen i aluminium er 3.700 kr. pr stk. ex. moms
Listeprisen for vandstanderen i rustfrit stål er 5.500 kr. pr. stk. ex. moms

For yderligere information, kontakt venligst.

Nikolaj Berg
CEO, Metalwo A/S
Direct: +45 40 62 52 10
E-mail: nb@metalwo.dk
www.metalwo.dk

Her på FLIDs hjemmeside kan du se Metalwos præsentation