Forsikringsselskaber siger nej tak

En privat stormflodsforsikring kan ikke tegnes i almindelighed. Der findes én specialforsikring med urealistisk høj præmie og begrænset dækning, som i dag kun tilbydes af ét udenlandsk forsikringsselskab.

Der kan ikke i almindelig tegnes forsikring mod stormflod og højvande i et forsikringsselskab. Alle forsikringsselskaber siger derfor generelt nej til at forsikre sommerhuse, lagerbygninger, forretninger eller havne mod skader forårsaget af stormflod.

I følge vores kendskab til branchen, er der i dag ingen danske forsikringsselskaber der tilbyder at tegne stormflodsforsikring af havne- og kajanlæg.

I FLID er vi bekendt med, at Codan indtil for nylig har tilbudt en sådan specialforsikring. Men det er slut nu, og selskabet er i gang med at opsige alle stormflods – og højvandsforsikringer til havne:

– Jeg kan bekræfte, at Codan ikke længere tilbyder højvands- og stormflodsforsikringer til lystbådehavne og at eksisterende dækninger opsiges til førstkommende forfald, siger Robert Hansen, Codan Marine.

I dag findes der derfor kun ét udenlandsk selskab, som tilbyder danske havne mulighed for at tegne en forsikring af havne og kajanlæg mod stormflod.

– En ting er at havnene har denne mulighed. Det er dog langt fra sikkert, at man kan få lov til at tegne forsikringen, da det sker efter en konkret vurdering, siger forsikringsmægler Niels Schiellerup. Ifølge Niels Schiellerup har flere havne fået afslag på at tegne en stormflodsforsikring. Det gælder flere af havnene på Bornholm.

Da kun ét selskab tilbyder forsikringen, er der ingen normal konkurrence på området. Samtidig er det jo ikke givet, at det pågældende selskab fremadrettet vil fortsætte med at tilbyde stormflodsforsikring af havne og kajanlæg.

Special forsikring med urealistisk høj præmie og begrænset dækning

Det forsikringsprodukt der er tilbage på markedet, er en specialforsikring som har en række begrænsninger og udfordringer:

Bl.a. er der en begrænset og forudbestemt dækningssum på typisk 0,5 – 2 millioner. Det betyder, at en havn maksimalt kan få udbetalt en forsikringspræmie på mellem 0,5-2 millioner minus selvrisiko, minus fradrag for anlæggets alder og stand.

Hvis de lystbådehavne der blev skadet for 10–13 millioner under stormfloden i oktober 2023, havde tegnet forsikringen, ville de således kun få dækket mellem ½ til 2 millioner, og fra det beløb skulle så trækkes selvrisiko, samt fradrag for havneanlæggenes alder og stand.

Dermed er der langt op til de 10-13 millioner kr. som flere havne blev skadet for.

Høj præmie

Hvis en havn omvendt valgte en forsikringssum på 10-13 millioner, ville den årlige præmie være helt ekstrem høj og typisk svare til mange gange havnens årlige overskud, hvorfor præmien vil være helt urealistisk for havnene at betale. Hvis selskabet altså overhoved vil tilbyde en sådan forsikring til en given havn.

Forsikringen kræver desuden at havnene flytter alle deres forsikringer til det pågældende selskab for at få mulighed for at tegne stormflodsforsikringen.

Torben Weiss Garne, der er underdirektør i Forsikring & Pension, bekræftede overfor DR, i en artikel fra oktober 2023, at havne skal have mange penge op af lommen, hvis de skal forsikres.

Hvis man lavede en forsikringsordning, så ville præmien blive meget, meget høj, fordi der typisk ikke er så mange, der vil tegne den, og dem der vil tegne den ligger meget udsat. Kombinationen af de to ting gør, at forsikringspræmierne bliver eksorbitant høje, udtaler Torben Weiss Garne i artiklen. Kilde: DR.dk

Stormflodsudfordringerne kræver derfor en politisk løsning, som kan fremtidssikre Danmarks 350 lystbådehavne mod de forventede hyppigere hændelser med forhøjet vandstand og stormflod.