Harba med nyt alternativ til billetautomaten

Harba med billigt alternativ til billetautomaten

Ny betalingsterminal giver havne og sejlklubber mulighed for at spare

Ifølge Harba spares, der 10.000-vis af kronerved en ny smart måde at betale havnepenge på - døgnet rundt. Det er teknologivirksomheden Harba, der udvikler produkter til sejlere og havne, som står bag løsningen.

"Det kan være en forholdsvis stor udgiftspost for havne og sejlklubber at automatisere betaling af havnepenge. Nuværende billetautomater på markedet kan hurtigt koste op mod 80.000-120.000 kr. Til sammenligning koster HarbaKiosk selvbetjeningsløsning fra 15.000 kr. i installation og derefter 1.500 kr. kroner om året," skriver Harba.

"Vi har observeret, at de velkendte billetautomater er alt for dyre i installation og drift, taget i betragtning af, at man kan det samme med en internetforbundet tablet," siger Christian Elkrog, direktør i Harba, om den nye terminal, hvor indendørs versionen faktisk i grove træk blot er en 14” touch screen-tablet i god kvalitet og en kortlæser monteret i en beskyttende aluminiums kasse.

Nem at bruge
Et vigtigt punkt i udviklingen af softwaren var, at der kun måtte være tre forskellige skærmbilleder, førend sejleren har betalt: 1) Indtastning af oplysninger, 2) betaling og 3) kvittering. Sidstnævnte kommer på e-mail og sms til både sejler og havnefoged, mens alting automatisk bogføres i Harbas administrationssystem og havnens regnskabsprogram.

"Den er ekstrem simpel at bruge. Hvor vi hentede et beskedent beløb på appen sidste sæson, så har vi fået cirka 65 procent af vores indtægter ind over HarbaKiosk i år," siger Carl-Erik Juel Hansen, som er formand i Vikingen.

Det er ifølge Harba altså nemt og intuitivt for sejleren at betjene skærmen på en velkendt tablet, og havnen skal ikke længere jonglere med kontanter i konvolutter, eller sende havnefogeden ud og banke på søgelænderet før solen står op.

"Der hvor systemet er rigtig godt er, at det har nedbragt antallet af kontanter. Her i havnen har vi tidligere modtaget flest penge kontant. Nu sættes pengene ind elektronisk på vores konto og er bogført. Det er en kæmpe fordel for kassereren i klubben, at vi kan undgå kontanter," siger Carl-Erik Juel Hansen.

Brug pengene og tiden på noget andet
Med øjeblikkelig digital registrering af sejlerens placering og betaling frigives havnefogedens tid til øvrige opgaver. Ideen med HarbaKiosk er, at den skal være nem at bruge, sikre dataen effektivt, og gøre trafikken i havnen mere overskuelig.

Det er nye muligheder i såkaldt ”cloud-computing”, hvor data gemmes online, samt fald i priserne på tablets som har banet vej for betydelig billigere løsning end de eksisterende.

"Vi synes, at det er fedt at hjælpe havne med at gøre administrationen nemmere og mere overskuelig. Og når vi så også kan spare dem en masse penge, som kan benyttes til at udvikle havnene på alle mulige andre måder, er det bare helt perfekt," siger Christian Elkrog.

Cloud-computing betyder også, at der foretages en sikker kryptering og back-up af kundernes data i systemets cloud infrastruktur. Harba gør det nemmere for havnen at opfylde de lovmæssige krav og regulativer for EUs nye persondataforordning, GDPR.

Skal I have en HarbaKiosk i Jeres havn?
HarbaKiosk fås i både inde- og udendørs versioner med et par ugers leveringstid. Ved køb af HarbaKiosk har havnen yderlig mulighed for at tilkøbe både almindelig printer og klistermærkeprinter. På den måde er det stadig er muligt at benytte sig af mærkatsystemer, hvis man har det bedst med det. Hvis havnen ønsker det, kan betaling og registrering nemt foregå 100% digitalt, som det allerede gør med Harbas mobiltelefon-App til sejlere.

I Sejlforeningen Vikingen er man overbeviste om, at Harbas Kiosk-løsning er en del af fremtiden:
Hvad er alternativet på markedet? De traditionelle betalingsautomater er dyre i anskaffelse, og tilbyder ikke de muligheder Harba Kiosk tilbyder. Nogle vil måske savne de velkendte ”klistermærker” på bådene, som kvitterer for betaling. Hos os har det ikke givet anledning til problemer, idet havnefogden til enhver tid kan se dagens indbetalinger elektronisk, siger Carl-Erik Juel Hansen.  

Er man interesseret i at tilbyde sine gæster HarbaKiosk, kan man finde mere information på Harbas hjemmeside (www.harba.dk) eller give Harba et ring.

Facts om HarbaKiosk

  • Findes i en indendørs version og to udendørs versioner, der modtager Mobilepay, Dankort og kreditkort med både chip og kontaktløs.
  • Harba ApS - Harbas mission er at gøre livet lettere for både sejlere og havnepersonale. Harba er stiftet i 2015 af Christian Elkrog, der til dagligt er administrerende direktør. Bag Harba står et internationalt team af ildsjæle, der elsker livet på vandet og i havnene. www.harba.dk
  • Harba-appen til sejlere kan downloades i flere sprogversioner fra Apple App Store og Google Play.

For yderligere kontakt,
Harba ApS Christian Elkrog Mobil: 6078 2978
E-mail: [email protected]
Læs mere om Harba og se deres firmapræsentation her på FLIDs Leverandørliste