Harba rejser millioninvestering

Harba: Tiden er moden til at sætte sejl mod yderligere eventyr!

Dansk virksomhed satser globalt på at blive verdens førende leverandør at IT løsninger til lystbådehavne.

Harba er begejstrede for at kunne meddele, at virksomheden har modtaget en seed investering fra High Seas Invest med Esben Halding som lead og Vækstfonden. Midlerne vil blive brugt til yderligere produktforbedringer og global ekspansion.

En af tingene investeringen betyder er, at besætningen hos Harba kan fortsætte med at investere mange ressourcer i at udvikle nye og bedre produkter til havneadministration. Det at sikre høj produktkvalitet og kundetilfredshed er et centralt fokusområde for virksomheden.

"Harba har udviklet en spændende teknologi, som løser et antal forskellige udfordringer for både havne og sejlere. Lystbådehavne er et område, hvor digitaliseringen endnu ikke er brudt igennem, og vi ser Harba som en innovativ virksomhed med et stærkt hold, der har enhver mulighed for at erobre markedet. Vores investering i Harba skal ses som en indikation på, at vi ser et enormt internationalt potentiale på grund af deres banebrydende produkter. Vi er glade for at være med ombord og hjælpe til på denne spændende rejse," udtaler Esben Halding, ledende investor hos High Seas Invest.

Den nye investeringsrunde gør det muligt for Harba at forstærke sin position som den førende udbyder af løsninger til havneadministration i Danmark, men fokus vil især ligge på ekspansion i Europa og Nordamerika.

"Det er vores mål at give alle sejlere og havne verden over muligheden for at få glæde af den nyeste teknologi. I mange år har leverandørerne af software til hoteller, havne og campingpladser ikke investeret meget i forbedringer af havnenes muligheder, da hotelsektoren er større. Vi opererer kun i havnemarkedet, men har et globalt fokus, det er derfor, at vi kan investere langt mere i specialiserede produkter til havnene. Med denne investering er vi istand til at løfte vores produkter op til et endnu højere niveau samt forberede dem til nogle andre meget lovende markeder som USA og Caribien. Vores globale fokus giver lystbådehavne og sejlklubber i hele verden muligheden for at lære fra hinanden og implementere bedre processer, som anvendes i andre dele af verden. Vi har allerede set store fordele af at implementere idéer og funktioner, der er blevet foreslået af havnepersonale på tværs af kontinenter, i vores software- og hardware-sortiment. Vi planlægger at fortsætte dette værdifulde samarbejde med havnene i fremtiden,"udtaler Christian Elkrog, administrerende direktør og stifter af Harba.

Om Virksomheden

Harba er en innovationsdrevet dansk virksomhed, der digitaliserer og forbinder verdens lystbådehavne og sejlere. Virksomheden er stiftet i 2015 af iværksætteren Christian Elkrog.

Virksomheden har udviklet en prisvindende app til sejlere – HarbaApp, specialiseret software til drift af lystbådehavne – HarbaMaster samt innovative hardware løsninger til optimering af havnedrift.

Harbas mission er “to make boating and running marinas a breeze” eller at gøre sejlads og havnedrift nemmere.

Harba har gjort det til sin opgave at gøre sejlads og at drive havne let som ingenting.

Om investorerne

High Seas Invest er en investeringsgruppe, ledt af Esben Halding. Gruppen består af 5 erfarne danske angel investorer.

Vækstfonden er den danske stats investeringsfond, som investerer i og yder strategisk støtte til forskellige innovative danske virksomheder. Fonden stiler mod at forbedre adgangen til risikovillig kapital for at gøre danske virksomheder i stand til at innovere og generere vækst og nye jobs.

Få mere at vide:

Christian Elkrog
Administrerende direktør og stifter hos Harba
Telefon:  60782978
E-mail: [email protected]