Syv lystbådehavne i Randers fik Sikker Havn-certifkat

Randers havne fik deres Sikker Havn-certifkat

Syv nye lystbådehavne fik tirsdag den 28. januar papir på, at sikkerheden er helt i top. Samtidig blev Randers Havn, som den første erhvervshavn, certificeret. Begivenheden blev fejret med en lille ceremoni, hvor direktør Jesper Højenvang fra Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (t.h.) overrakte flag og bevis til formand for Randers Havn, Daniel Madié.

På billedet ses også medarbejder ved Randers Havn, Jette Brygger, der sammen med de syv havne har opsat standere med redningskrans, bådshage, redningsstige og stiger ned i vandet.

TrygFonden har doneret et antal redningsstiger med lys, og Randers Kommune har sikret midler til at alle kommunale lystbådehavne bliver certificerede.

Østjyllands Radio, P4, var på stedet, og deres indslag kan høres her: 
Hvis I spoler hen til ca. 36 min., så kommer indslaget fra Randers Havn: 

https://www.dr.dk/radio/p4aarhus/p4aarhus-eftermiddag/p4-eftermiddag-2020-01-28-15-03-2/