Tre år efter den historiske stormflod

Billedtekst: Mommark Marina under stormfloden den 20.-21. oktober 2023, og i dag, hvor havnen er genopbygget til 100 % drift, men står uden værn mod en ny stormflod. Foto Carsten Jensen Kock.

Tre år efter den historiske stormflod: Danske lystbådehavne står stadig helt alene – en ny stormflod kan betyde lukning

Den 20. oktober er det tre år siden, at en historisk stormflod ramte de danske kyster og efterlod stribevis af lystbådehavne med ødelæggelser for trecifrede millionbeløb. Siden da har havnene kæmpet en sej kamp for at genopbygge. Men trods politiske løfter, stor medieovervågenhed og henvendelser til erhvervsministeren står havnene tre år efter fortsat helt uden et økonomisk sikkerhedsnet. Rammes de igen i den kommende sæson, er flere havne direkte lukningstruede.

Splittede moler, løsrevne både og smadrede bådebroer prægede mediebilledet i efteråret 2023. Tre år efter er den daglige drift mange steder oppe at køre igen takket være en enorm indsats, lokal opfindsomhed og brug af samtlige opsparede kroner.

Men bagsiden af medaljen er alvorlig: Havnekasserne er tømt, investeringer i udvikling og turisme er flere steder sat på pause, og havnene har opgivet at finde forsikringer, der kan dække havnen, hvis en ny stormflod rammer. Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID) bruger 3 års dagen til at gøre status:

“Situationen er uforandret i forhold til for tre år siden: Hvis vores havne rammes igen, findes der intet sikkerhedsnet under deres økonomi. De havne, der sidst blev hårdt ramt og har brugt hver en krone på genopbygning, er decideret lukningstruede, hvis en ny stormflod rammer her i efteråret. Vi kan ganske enkelt ikke blive ved med at bede lystbådehavnene om at bære klimatilpasningen og regningen helt alene,” siger Bent Ole Jonsen, formand for FLID.

FLID repræsenterer 340 lystbådehavne over hele landet. Foreningen har stillet op til adskillige interviews, været til foretræde for flere af Folketingets udvalg og leveret konkrete løsningsforslag til ministeriet. Selvom der opleves stor sympati og politisk opbakning på tværs af Folketinget, står lystbådehavnene nu igen overfor endnu en sæson med højrisiko for stormflod, uden at have nogen form for sikkerhedsnet. FLID har derfor nu anmodet om et direkte møde med erhvervsministeren for at drøfte konkrete løsninger og præsentere nye undersøgelser, der dokumenterer lystbådehavnenes enorme betydning for lokalsamfund, landdistrikter og kystturisme.

Realistisk løsning til at tage lystbådehavnene af negativlisten

Siden 2012 har havnenes moler og broer stået på negativlisten i naturskadeloven, og de er derfor udelukket fra erstatning via den kollektive stormflodsordning. I praksis står havnene uden forsikringsmulighed og dermed uden beskyttelse.

Ordningen er ellers kollektiv og solidarisk, og lystbådehavnene er parate til at betale et ekstra bidrag for at være med.

En forhøjelse på blot 1 krone pr. brandforsikringspolice årligt – fordelt på landets 4,8 millioner policer – ville have været nok til at dække alle havnes skader fra stormfloden i 2023.

Lystbådehavnene er en del af vores danske kyst- og kulturarv og drives i vid udstrækning almennyttigt af frivillige efter hvile-i-sig-selv-princippet.

Det er uholdbart at sætte lystbådehavnene udenfor fællesskabet mener FLIDs formand, der presser på for at finde en politisk løsning:
– Hvis lystbådehavnene skal overleve fremtidens mere ekstreme vejr, skal de have adgang til samme kollektive sikkerhedsnet som resten af samfundet, lyder det fra Bent Ole Jonsen.

Vi tør jo ikke investere

Fælles for de havne der blev hårdt ramt af stormfloden i 2023 er, at de har haft fokus på hurtigst muligt at sikre driften igen.

I Mommark Marina på Als er driften oppe på 100%, men havnens genopbygning er kun nået halvvejs, og havnens værn mod havet mangler stadig. Ifølge havnens ejer Carsten Jensen Kock, giver det ikke mening at investere de sidste 5,5 mio. kr. for at sikre havnens ydre værker, fordi investeringerne ikke kan forsikres. Carsten Jensen Kock har kontaktet 3 forsikringsselskaber, og ingen af dem har ønsket at give et tilbud på dækning.

– Vi er slet ikke 100 % tilbage rent fysisk. Vi har mistet en østmole, som ikke er bygget op igen, og vi kører lige nu på lånt tid. Vi har brugt 4,5 mio. kr. på genopbygningen, men mangler stadig 5,5 mio. kr. bare for at komme tilbage til udgangspunktet før stormfloden i 2023. Hvis en ny stormflod rammer med blot 75 % af styrken fra den, er der ikke noget, der hedder Mommark Marina mere. Så må de 15-16 årsværk, vi beskæftiger her, se sig om efter noget andet at lave, fortæller Carsten Jensen Kock fra Mommark Marina, og tilføjer, at alle fremtidige investeringer i udvidelse af marina og restaurant er opgivet. Carsten fortæller også, at det er udvikling på turismeområdet der betaler prisen. Han tør ikke investere, når der ikke er noget sikkerhedsnet for havnen, når den næste stormflod kommer.

Vi er ved at være oven vande igen

Efter et hårdt sejt træk med fonde, LAG-midler og lokal opfindsomhed nærmer havnen på Avernakø sig igen 100 % kapacitet. Havnebestyrelsen forventer at have de sidste ting på plads til sæsonen 2027 – 4 år efter stormfloden, der blandt andet sendte 250 meter af deres broer på udflugt i det sydfynske øhav. Emil Birkemose er bestyrelsesformand for havnen, der alene drives af frivillige kræfter. Havnen blev hårdt ramt, og uden penge på kistebunden er genopbygningen taget i etaper efterhånden som talrige fondsansøgninger gav pote:

– Købmanden og lokalsamfundet på øen blev også hårdt ramt af, at havnen var ødelagt. Men i år har de heldigvis mærket, at vi er tilbage, og gæstesejlerne har genfundet os. Men hold nu op, hvis vi skal til det igen… En ny stormflod i næste uge vil stille os virkelig dårligt. Reetableringen har kostet millioner, fortæller Emil Birkemose fra Avernakø Havn.

Stormfloden tømte kassen

Nogle af de billeder vi især husker fra nyhederne om stormfloden i 2023 er dem fra Rødvig Havn, hvor alt blev endevendt. Siden er den gamle fiskerihavn og den kommunale havn på nordsiden af Køge Bugt gået sammen i et interessantselskab. Den nye organisation har efter stormfloden arbejdet hårdt for at nå tilbage til en god drift. For tre år siden havde den private havn penge på kistebunden og den kommunale havn var og er selvforsikret, så de havde kapitalen til at igangsætte genopbygning med det samme. Havnen kunne derfor hurtigt blive klar til at gå i drift. Men nu er kassen også tømt, og det er først i år, der er begyndt komme penge ind på kontoen igen, fortæller Rødby Havns bestyrelsesformand Kristian Olsen:

– Økonomisk er vi helt drænede. Vi havde pengene dengang og gik bare i gang med genopbygning med det samme. Der står vi ikke i dag, og vi vil være meget dårligt stillet uden hjælp udefra, hvis en ny stormflod ramte os nu. Økonomisk bliver vi ikke klar til samme omgang igen lige med det samme, fortæller bestyrelsesformand Kristian Olsen fra Rødvig Havn.

Om FLID

Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID) er brancheorganisation for 340 danske lystbådehavne. Lystbådehavnene udgør et afgørende fundament og infrastruktur for den danske kystturisme, lokalsamfundet og erhvervslivet i landdistrikterne.

Kontakt:

Formand for Foreningen af Lystbådehavne I Danmark – FLID:
Bent Ole Jonsen, formandflid@gmail.com, mobil: 4027 7604

Direktør for Foreningen af Lystbådehavne I Danmark – FLID:
Jesper Højenvang, jesper@flidhavne.dk , mobil: 3052 8738