M-Dock er et fleksibelt, modulopbygget flydesystem, der giver lystbådehavne og andre maritime områder nye muligheder for at udnytte pladsen på vandet.
Systemet kan bruges til klassiske flydebroer og gangbroer, men også til badeområder, vinterbadning, flydende saunaer, opholdsplatforme og andre faciliteter, hvor man ønsker at skabe mere liv og aktivitet på vandet.
En særlig mulighed er platforme til både og vandscootere. Her kan båden eller vandscooteren sejles direkte op på platformen og opbevares sikkert over vandet. Det giver nem adgang til fartøjet og reducerer samtidig begroning på skrog og bund. En løsning, der både kan være interessant for havnens faste brugere og som en ekstra facilitet, havnen kan tilbyde.
M-Dock er bygget op af kraftige flydemoduler, som kan sammensættes efter behov. Det betyder, at en løsning kan tilpasses den enkelte havn, udvides senere eller ændres, hvis behovet udvikler sig.
For en havn kan M-Dock derfor bruges på mange måder. Det kan være en mindre badeplatform, adgang til en sauna, nye pladser til vandscootere og mindre både eller større sammenhængende flyde- og opholdsarealer.
Systemet er også interessant på steder, hvor traditionelle faste konstruktioner er vanskelige eller dyre at etablere. Den modulære opbygning giver stor frihed til at finde en løsning, der passer til både området, anvendelsen og økonomien.
Vi hjælper gerne med at se på mulighederne og sammensætte en løsning til det konkrete projekt.
Se mere og få inspiration på MDOK i leverandørnetværket eller på mdock.dk.