Vinteren 2023-24 vil blive husket længe. For megen nedbør, voldsom vind og høje vandstande. På mange lokaliteter sågar stormflod. Ødelæggelserne på havne og anlæg har været massive og forårsaget store tab.

Ifølge klimaeksperter er det en ny virkelighed, vi skal vænne os til og tage højde for.

”Vi har travlt. Vi kan tydeligt mærke, at marinaer og havne er i fuld gang med at gøre sig bedre i stand til at modstå voldsomt vejr. Lige nu er der stor efterspørgsel på forlængere, som hæver vores standere 50-60 centimeter og dermed beskytter den kostbare elektronik,” fortæller Henrik Bonde hos Tallykey i Holstebro.

Tallykey producerer forsyningsstandere i aluminium og udvikler digitale betalingssystemer og er både herhjemme og i udlandet blandt de førende.

At hæve forsyningsstandere giver rigtig god mening. En forlænger koster fra 1.200 kroner. Elektronikken inde i en stander er langt dyrere:

”Afhængig af model vil der typisk være elektronik for 5-10.000 kroner inde i en af vores forsyningsstandere. Som det næsten altid er tilfældet: Det er langt billigere at forebygge end at helbrede,” slår Henrik Bonde fast.

Forlængere i galvaniseret stål har allerede fundet vej til havne i Struer, Glyngøre og på Bornholm – og dermed klimasikret havnenes investeringer i el- og vandforsyning til sejlere og de digitale betalingssystemer, som mange af standerne også indeholder.

”Havnene er meget bevidste om alvoren. Folk i bestyrelser og daglig ledelse er fuldt ud klar over, at med relativt små budgetter er det altafgørende at værne om sine værdier og investeringer”.

Ifølge Henrik Bonde er det især marinaer og havne i de indre danske farvande og Limfjorden, som denne vinter har fået det voldsommere vejrlig at føle.

Forlængere til Tallykeys forsyningsstandere er lagervare og kan leveres omgående.

Kontaktoplysninger:

Henrik Bonde
Salgschef Danmark
Mob: +45 2515 4387
Mail: hbo@tallykey.dk
Facebook: TallykeyAS


Lille dansk virksomhed med global succes

I godt 35 år har Tallykey A/S været førende i verden til at bygge forsyningsstandere i anodiseret aluminium. Sidenhen er udvikling af digitale betalingssystemer kommet til. Sin beskedne størrelse til trods – virksomheden har 25-30 ansatte – findes Tallykey i marinaer, havne og på campingpladser verden over. Fra Norge i nord til New Zealand i syd.

Grundet sin succes flyttede virksomheden i 2023 fra Struer til en større fabriksbygning i Holstebro og råder i dag over 1.600 kvadratmeter produktion og lager samt kontorfaciliteter på yderligere 575 kvadratmeter.

Danmark, Sverige og Spanien er de største markeder på europæisk grund. Dernæst følger New Zealand, men selv på så eksotisk en adresse som Tahiti kan sejlere trække elektricitet, tappe vand og betale havnepenge via en aluminiumstander og et betalingssystem udviklet og bygget i Nordvestjylland.

www.tallykey.dk