Mange lystbådehavnes tankanlæg får i disse år kostbare skader forvoldt af stormflod og oversvømmelser. Danske HAMAG har løsningen – og der er travlt hos fabrikken i Rødekro.

”Alene i går havde jeg to kundemøder med lystbådehavne, som vil sikre deres tankanlæg,” fortæller Peter Smed Jensen, salgschef hos HAMAG.

”Tankanlæg står ude i forreste skudlinje. De er bygget til at modstå en barsk omgang vind og vejr, men tankanlæg og elektronik er ikke bygget til at stå under vand. Derfor har vi hjulpet adskillige havne med enten at hæve eksisterende tankanlæg eller bygge dem ind i containere, som kan flyttes, når der er varslet stormflod og oversvømmelse”.

Stormsikring betaler sig

Lystbådehavne i Sønderborg, Jyllinge, Grenaa, Egå og Næstved er blandt dem, HAMAG allerede har hjulpet. I Smålandsfarvandet syd for Sjælland er Femø et eksempel på en lystbådehavn, som har valgt at have sit tankanlæg i en container, der kan flyttes, når vandstanden er faretruende høj, og betalingsstanderen står nu sikret på en hævet beton klods.

”Et oversvømmet tankanlæg kan hurtigt blive en alvorlig hovedpine for en lystbådehavn. Ofte vil forsikringen ikke dække skaderne. Reparationer af tankanlæg er dyre og ved stormflod kan der hurtigt opstå lang ventetid på service. Det betyder driftstop, hvilket påvirker havnens driftsøkonomi. Salg af brændstof er en betydelig del af mange lystbådehavnes økonomi – ikke mindst transithavnene – og med et tankanlæg ude af drift søger sejlere mod andre havne, hvilket påvirker alle erhvervsdrivende i en havn, som i forvejen er hårdt ramt,” forklarer Peter Smed Jensen.

Specialist blandt giganter

HAMAG er en dansk specialist i en branche med globale giganter. Den sønderjyske virksomhed har al udvikling og produktion i Danmark. Med lige dele flid og dygtighed har Hamag tilkæmpet sig en førende markeds position indenfor håndtering af brændstoffer, drivmidler og E-Mobility. I dag står der HAMAG-udstyr på flere end 1.000 servicestationer herhjemme.

”Vores succes skyldes uden tvivl, at vi går på to ben. Vi leverer grej af høj kvalitet og vi lytter til vores kunder og deres behov. Hos os er der ikke to løsninger, som er ens. Hver havn er unik og skal have løst sine udfordringer på den måde, som passer havnen bedst,” slutter salgschefen, inden han iler videre til næste kundemøde.

Vil du vide mere, så læs mere om Hamag i leverandørnetværket eller på Hamags hjemmeside.