FLID frygter dobbelt administration i lystbådehavne

Ved et foretræde i for Indenrigs- og Boligudvalget den 1. juni advarede FLID om, at man er ved at indføre dobbelt sagsbehandling for projekter i lystbådehavne.

“Vi frygter for dobbelt administration i havnene, hvis kommunerne fremover kan lokalplanlægge for vandarealer inden for en havns dækkende værker,” siger Jesper Højenvang, direktør for FLID. “Forslaget indebærer nemlig at havnen udover at søge Kystdirektoratet om tilladelse også skal have en lokalplan gennem kommunen. To myndigheder skal altså træffe afgørelser for det samme vandareal og de samme aktiviteter og anlæg. Det må alt andet lige føre til dobbeltadministration og mere bureaukrati”.

På mødet blev der lyttet til FLID’s argumenter mod, at man I Folketinget overvejer krav om lokalplaner for projekter i havnebassinet da det giver dobbelt arbejde med høring af de samme personer og kommuner samt en forlænget sagsbehandling, usikkerhed om lån og økonomi. Overvejelserne vedr. krav om lokalplaner for projekter i havnebassinet kommer i forbindelse med Folketingets forhandling af Planloven.

Ingen grund til at opfinde et problem, som ikke eksisterer

I dag stopper Kommunens planlægningskompetence populært sagt i vandkanten mens Kystdirektoratet er myndighed for at alt på vand – i og uden for havnen. Der er således en klar skillelinje og en fornuftig opdeling af myndighedskompetencerne, når havnene skal etablere nye tiltag. Det fungerer helt fint. Der er ingen grund til at løse et problem, der ikke eksisterer! Hos FLID virker forslaget derfor lidt, som at skyde gråspurve med kanoner.

Hæmmer erhverv og turisme på havnene

En dobbeltadministration kan føre til en endnu længere vej fra ide til handling i havnene. Vi skal huske, at det i forvejen kan være en tung og bureaukratisk proces at få en ansøgning igennem hos Kystdirektoratet. Det er urimeligt at pålægge havneadministrationen og i mange tilfælde de frivillige havnebestyrelser at bruge så meget tid og så mange penge på ansøgninger, hvis de vil gennemføre et projekt – selv i lille skala”, siger Jesper Højenvang.

I en tid, hvor der er pres på havneudviklingen over hele landet vil det være hæmmende for erhvervsudviklingen og udviklingen i kystturismen på havnene.

“Vi så jo gerne, at man i stedet åbnede mere op og gav erhvervet lidt friere rammer, så det momentum vi oplever i branchen i disse år kan udnyttes til at skabe flere bådpladser, øge omsætningen, antallet arbejdspladser og udviklingen af kystturisme på havnene,” slutter Jesper Højenvang.

 

Se FLID’s henvendelse til Indenrigs- og Boligudvalget herunder eller download som pdf her

Til partierne bag de igangværende forhandlinger om planloven

Det går godt i lystbådehavnene Danmarks godt 300 lystbådehavne er i god udvikling. Ønsker om flere bådpladser og bedre faciliteter trænger sig på over hele landet.

Samtidig har lystbådehavne været et af de ”fristeder”, hvor mange er søgt hen under Corona pandemien, og de bliver ved med at komme. Det samme gør et meget stort antal turister herunder autocampere, der vælger at overnatte ved havnene på deres vej gennem landet til ture i nabolandene. Lystbådehavne er allerede reguleret, lokalplanpligt vil blive dobbeltadministration.

Behovet for udvidelser og modernisering er stort, men papirgange, byggeansøgninger, høringer og kreditgivning er en voksende barriere for nye projekter hos de mange frivillige foreninger, der driver 60% af landets lystbådehavne (de resterende drives af kommunerne). Denne barriere er rigelig høj, og ingen har glæde af, at den bliver højere.

Lokalplanlægning for havnenes vandområder vil bare betyde en ekstra procedure og omkostninger, der lægges oven i den sagsbehandling, der faktisk har fungeret og skabt medindflydelse på havnenes udvikling. Skal Kommunerne ind over og generelt også være myndighed på vandarealet i havnene, vil det føre til uheldig dobbeltadministration. Det vil medføre mere bureaukrati og meget længere vej fra ide til handling. Det vil være ødelæggende for erhvervsudviklingen og udviklingen i kystturismen på havnene.

Hvordan ser det ud med lokalplaner og lystbådehavne FLID har set på 70 af Danmarks godt 300 lystbådehavne for at registrere, om de har lokalplaner, hvad de har retningslinjer for og deres nærhed til miljøgodkendte virksomheder:

-64 af de 70 lystbådehavne har en godkendt lokalplan, der gælder for landarealer og ofte også moler
-59 har ikke retningslinjer for vandarealet, 5 har retningslinjer for vandarealerne. Det handler omantal både i havnen, for og imod husbåde og forbud mod bopæl i både.
-I 18 havne ligger miljøgodkendte virksomheder inden for 300 m fra bådene, men kun i to tilfælde er FLID bekendt med, at det giver anledning til klagesager.

FLID ønsker
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, FLID, håber partierne bag Planlovsrevisionen ikke vil give mulighed for at lokalplanlægge for aktiviteter på lystbådehavnenes vandarealer. Det har vi følgende argumenter for:

• Det er FFLID’s indtryk, at myndighedskompetencerne er godt fordelt. Kystdirektoratet er myndighed for anlæg på søterritoriet og hører altid de respektive kommuner om projekter på vandområdet. Ønsker kommunerne (og Folketinget) at tilpasse arealanvendelsen på land til aktiviteter på vandet, må plangrundlaget og det kommunale ejerskab til landarealerne være tilstrækkeligt.
• Hvis der indføres lokalplanlægning på søterritoriet, må den frivillige havnebestyrelse begynde med at afsætte 50-150.000 kr. til udarbejdelse af lokalplan, og afvente sagsbehandling og vedtagelse, inden man kan sende ansøgning til Kystdirektoratet, hvor støj, støv og aktiviteter også behandles. Kystdirektoratet har meget lang erfaring med regulering af aktiviteter på havnenes vandområder. Det er FLID’s indtryk, at Kystdirektoratet lytter og retter ind, hvis en kommune har indsigelser.
• Da Bolig- og Planstyrelsen skrev oplæg til Evaluering af Planloven, var udlægning af husbåde i lystbådehavne et vigtigt argument for at udvide den fysiske planlægning til vandområder. Men i dag betyder den store efterspørgsel på bådpladser, at kun få havne stadig arbejder med disse projekter.
Meget nyt er sket, uden ekstra administration

I 1970’erne til først i 2000-tallene var definitionen af lystbådehavne meget knyttet til både ved broer og et klubhus. Den forståelse er i det seneste tiår udfordret af ønsker om shelters på vand, promenadebroer for byens befolkning, handicapvenlig adgang, fiskepladser på molerne, og en mængde aktivitetstilbud til børn (krible- krable bassiner), udsigtsplatforme, samt gæster og turister fra landsiden i autocampere, på cykler og vandring, som kan bruge havnens faciliteter. Det er interessant, at denne udvikling har kunnet ske, uden at kommunerne har følt behov for at lave tillæg til gældende lokalplaner.

Med venlig hilsen
Jesper Højenvang
Direktør
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark