Havnefoged til Dragør Havn

Dragør Kommune søger en udadvendt og serviceminded havnefoged, der har indsigt i havnedrift, og som brænder for at samarbejde med havnens brugere og lejere. Du trives godt med at lede havnens ansatte og indgå i de daglige opgaver som fx optagning og søsætning af både, udlejning af bådpladser, vagtplanlægning, økonomistyring og med at være et kendt ansigt på havnen.

Dragør Havn er i gang med en spændende udvikling og vi ønsker at havnen forsat bidrager aktivt til byens liv. Der er et ambitiøst budget til udvidelse af havnen med 100 nye bådepladser, og til renovering af havnens moler, værker og servicebygninger over de næste 3 år. Du inddrages aktivt i turismeindsatsen, fordi havnen er meget besøgt af byens borgere og turister.

I år skal der tages stilling til den fremtidige organisering af havnen. Den skal understøtte dig med at skabe de bedste rammer for en fortsat aktiv og effektiv udvikling af havnen. Du inddrages i denne proces.

Du får et spændende og selvstændigt arbejde med gode muligheder for at sætte dit præg på havnens udvikling og drift i en af Danmarks mest attraktive havnebyer.

Stillingen

Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være at:

  • Drive en effektiv havn i samarbejde med havnens personale
  • Lede de daglige driftsopgaver, så havnen fremstår attraktiv og brugervenlig
  • Styre budget, økonomi og opkrævning i samarbejde med den administrative medarbejder
  • Indgå i en god dialog med havnens brugere, virksomheder, lejere, gæster, klubber og myndigheder
  • Indgå aktivt i projekter med at udvikle havnen
  • Gennemføre vedligeholde i henhold til tilstandsrapporten for moler og værker
  • Lede et personale på 4-7 personer svingende over året, hvor du også indgår i sommervagten
  • Rådgive Kommunalbestyrelsen om havneforhold
  • Deltage i diverse netværker fx FLID

Om dig

Vi forestiller os:

  • Du har erfaring med ledelse, har en anerkendende lederstil og indsigt i havnedrift. Det vil være en fordel, hvis du har en maritim baggrund
  • Du er god til dialog, kommunikation og samarbejde og du ved hvornår og hvordan, du skal træffe beslutninger i en politisk styret organisation. Du skal kunne se dig selv som en del af Dragør Kommune
  • Du arbejder struktureret, kan yde en god service og er ordentlig i dine samarbejdsrelationer
  • Kørekort kategori B
  • Gode sprogkundskaber vil være en fordel

Hvem er vi?

Dragør Havn er en kommunal havn med 550 bådepladser, 150 jollepladser og en mindre fiskeri- og erhvervshavn. Havnen anløbes årligt af ca. 7.000 gæstebåde, som overnatter i havnen. Du vil få en god introduktion til jobbet fra den tidligere Havnefoged.

Dragør er en af landets mindste kommuner, med godt 14.000 indbyggere. Vi bruger vores størrelse som en fordel, har en lille og smidig organisering og en uformel samarbejdsform. Vi har et organisatorisk pejlemærke, der lyder ”Vi skaber i fællesskab den værdi, vi ville ønske for vores nærmeste” – så vi er stærkt optaget af, at vores indsatser har effekt for borgerne, og så god effekt som muligt inden for den økonomi vi har.

Din arbejdsplads er kendetegnet ved, at alle favner fagligt bredt og bakker hinanden op i forhold til at prøve nye opgavetyper. Vi er således nysgerrige på hinandens kompetencer og har en uformel og behagelig tone.

Dragør Havn ligger tæt på kollektiv trafik og i cykelafstand fra København.

Ansættelsesvilkår

Du referer til centerchefen for Plan, Teknik og Erhverv i Dragør Kommune. Du vil blive ansat på gældende overenskomst mellem Forhandlingskartellets Fællesoverenskomst og KL.

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Centerchef Jesper Horn Larsen 23 31 70 26.

Ansøgning

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. Send den senest den 19. april 2022 kl. 12.00 via kommunens rekrutteringssystem på (https://www.dragoer.dk/vores-kommune/job-i-dragoer-kommune/soeg-job/)

Vi holder samtaler torsdag den 21. og fredag den 22. april og forventer at du starter i jobbet den 1. juni 2021.

Kontaktperson

Centerchef Jesper Horn Larsen 23 31 70 26.

 

Dragør Kommune har ca. 14.000 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.000 medarbejdere. Dragør er kendt for den gamle bydel, sit levende og aktive havnemiljø med fiskerbåde og fritidssejlere, Hollænderbyen og de mange skønne naturområder langs Amagers kyst.