Havnekort er god service

Et oversigtskort med anvisninger til havnens faciliteter og vejvisning er i høj kurs blandt havnens gæster. Udviklet i et flot design kan kortet på en indbydende måde være havnens autoritet, uden at man føler sig mødt af ”traditionelle forbudstavler”.

I Skovshoved, Nivå, Marstal og flere andre havne, har man brugt firmaet Havnekort.dk til at rydde op i skiltejunglen og byde velkommen på havnen. Bag Havnekortet står ejer og grafiker Søren Moesgard, der udover et oversigtskort også tilbyder at designe symboler til toiletter, autocamper pladser, miljøstationer og andre af havnens faciliteter.

En god og tydelig skiltning kan være med til at forebygge negativ adfærd på havnen, ved at være en positiv form for information. f.eks. i forhold til toiletter, affald, badning i havnen og meget mere.

Fynske havne med fælles linje

I fynske havne som Middelfart, Ærøskøbing, Marstal og Faaborg Havn m.fl. har man købt eller er i gang med et oversigtskort fra Moesgard i en fælles linje. Der med møder sejlerne samme symboler og udseende, og det binder havnene sammen via enkle havnekort og et letforståeligt design. Der er rigtig mange gæstesejlere i området, især tyske lystsejlere og her er havnekortet tværsprogligt, alle forstår symboler og vejvisning.

Skilte og kort i vejrbestandigt materiale

Bestiller man et stort havnekort, som skal hænge i lange perioder på havnen er det fremstillet i aluminium, som er pulverlakeret. Det fremstilles i samråd med havnen ud fra brugsønsker. Desuden kan Søren Moesgard hjælpe med opsætningsløsninger, som er praktiske og sikrer den rigtige synlighed. Ved hver opgave vil Søren Moesgard besigtige havnen og i samarbejde med havnens repræsentanter udvikle en ny løsning.

Er du interesseret i at høre mere, kan du kontakte Søren Moesgard på:

Telefon: +45 60 21 99 01
E-mail: soren@moesgard.dk

Læs mere om havnekortet her på FLID’s Leverandørliste under Moesgard

Eller på Havnekort.dks hjemmeside.