København: Kommercielle aktører spænder ben for frivillige i kampen om det knappe vand

Skrevet af: Lotte Büchert (bestyrelsesmedlem i DGI Storkøbenhavn samt Friluftsrådet bestyrelse), Hans Henrik Heming (initiativtager og næstformand i Copenwater), Jesper Højenvang (Direktør i Foreningen af Lystbådehavne I Danmark), Michael Schultz (næstformand i Sejlklubben Sundet) og Kasper Haagensen (formand for Danske Studenters Roklub)frivillige i kampen om det knappe vand

I den hæsblæsende og omfattende byudviklingsproces kommer de frivillige, blå idrætsforeninger ofte i klemme, skriver DGI sammen med foreningsrepræsentanter i dette debatindlæg.

Byudviklingen i København går stærkt i disse år.

Særligt langs havnefronten skyder nye bydele op, og havnens vand får selskab af nye glas- og stålkonstruktioner med prangende facader og lysende logoer.

Det er positivt, at København er i udvikling og ikke afvikling, som vi blot skal 20-25 år tilbage for at genfinde.

Men udviklingen har også en bagside, for i den hæsblæsende og omfattende byudviklingsproces kommer de frivillige, blå idrætsforeninger ofte i klemme.

Konsekvenser for fællesskab og frivillighed

Senest har anlægsarbejdet med Nordhavnstunnellen ramt en række lokale ro- og sejlsportsforeninger i Svanemøllehavnen.

Foreningerne fik med kun en måneds varsel besked på at indstille al deres foreningsaktivitet under byggeriet. Tilbage står de frivillige med et stort oprydningsarbejde, hvor der kommunikeres til skuffede og frustrerede medlemmer, hvilket er en omfattende og tidskrævende proces.

Det er desværre ikke første gang, at de frivillige foreninger forbigås som part i store anlægsprojekter, og hvor byudviklingen får direkte konsekvenser for foreningslivets muligheder og rammevilkår. Af andre eksempler kan nævnes:

• Lystbådehavnen Margretheholm, hvor passage af vandvejen ud til Øresund i dag kræver passage af en hæve-sænke-bro, der er skabt til jordkørsel til Lynetteholm.
• En kommende 460 meter lang cykelbro, som skal forbinde Langelinie og Refshaleøen og derved skabe forbindelse til den fremtidige Østhavn og Lynetteholm-projektet.
• Et kommende flydende hotel ved Skudehavnen, som oprindeligt i lokalplanen kun højst skulle være lidt over fem meter højt, men i det endelige lokalplansforslag er justeret helt op til syv meter, hvilket har givet anledning til en del lokal kritik.

Hver gang frivillige kræfter i foreningslivet tvinges til at bruge deres tid på brandslukning i stedet for de aktiviteter og fællesskaber, der motiverer dem, tærer det på de frivilliges engagement og motivation. Et engagement, som de politiske beslutningstagere i den netop overståede valgkamp har haft meget travlt med at rose og anerkende, men som i praksis risikerer at blive undergravet i eksisterende bydele og mangle i nye.

Bag enkeltsagerne gemmer sig en ærgerlig tendens, som er vanskeligt at få hold om. En tendens til nærmest systematisk at overse de frivillige idrætsforeningers arbejde med at løfte vigtige samfundsopgaver i de hastige byudviklingsprocesser.

Kampen om det knappe vand

Men det stopper ikke her.

De frivillige, blå idrætsforeninger er nemlig blevet pålagt en helt særlig økonomisk byrde, som ingen har set lige i Danmark.

Byudviklingsselskabet By & Havn har nemlig gjort det klart, at også idrætsforeninger nu skal opkræves betaling for deres faste brug af vandoverfladen via en såkaldt ’vandarealleje’. En opfundet indtægtskilde, hvor de frivillige foreninger, ligesom kommercielle aktører, nu medvirker til at finansiere By & Havns aktiviteter. Dermed medfinansierer foreningslivet nu den selvsamme byudvikling, som de samtidig bokser med.

Med By & Havn som eneste udbyder forbliver dette et monopollingende marked, hvor de frit kan sætte prisen for vandarealleje og løbende forhøje den ved selvoplevet behov, uanset om der er tale om kommercielle saunatilbud, offentlige badezoner eller kajakforeningernes flydebroer.

Når man i By & Havn har besluttet sig for også at kapitalisere på foreningslivet, betyder det alt andet end lige, at det bliver dyrere og derved mindre attraktivt og tilgængeligt for det enkelte foreningsmedlem at dyrke blå foreningsidræt i Københavns havn.

Det sætter unægteligt det blå foreningsliv i København i en sårbar position. For samtidig med, at de frivillige foreninger får sværere og sværere ved at bevare fodfæstet på Københavns havne- og kyststrækning, lykkes det i stor stil kommercielle, private virksomheder at drive forretning på, i og ved vandet.

På bare få år er der langs Københavns Havn dukket talrige private og kommercielle saunaklubber op, en del flydende restauranter samt også turistvenlige udlejningsbåde.

Det rejser en bekymring for, at adgang til aktivitet på, i og ved vandet i stigende grad vil blive et spørgsmål om pengepungens størrelse.

Adgang til og brug af havnens vand kommercialiseres således i disse år, og det er vores opfattelse, at de kommercielle aktører har fået et alt for stort forspring i kampen om det knappe vand. Det er hverken realistisk eller rimeligt at forvente, at frivillige foreninger kan eller skal konkurrere på samme vilkår som kommercielle aktører – og det er derfor ikke overraskende, at foreninger har svært ved at følge med.

Sammen om udviklingen af det blå foreningsliv

Vores holdning er klar: Det blå og frivillige foreningsliv langs havnen kan og bør ikke være en forretning eller en indtægtskilde for andre.

Foreningslivet er bundet sammen som en anden slags økonomi, der betaler sit overskud tilbage til samfundet i form af lokal sammenhængskraft, venskaber for livet, meningsfulde og sunde aktiviteter samt trivselsfremmende fællesskaber, der har stor værdi.

Hvis vi i København ønsker at bevare og udvikle de stærke, blå og lokale foreningsfællesskaber, hvor der er plads til lokale københavnere, og hvor det er attraktivt at være frivillig, bliver vi derfor nødt til at gentænke foreningernes rolle i byudviklingen.

Tiden er inde til at samle alle gode kræfter på det blå foreningsområde og gå i dialog om den blå idrætsudvikling i København på tværs af både blå idrætsforeninger, blå specialforbund og andre lokale aktører med fælles interesse i at fremme det lokale foreningslivs vilkår.

Vi drømmer om et nyt samarbejde, der kan understøtte foreningerne, så de står sammen over for både statslige og kommunale myndigheder, når byudviklingen kører hen over hovederne på dem. Vi skal som foreningsidrættens fortalere insistere på, at kommercielle interesser ikke trumfer og presser det frivillige foreningsliv ud af vores fælles blå idrætsarena.

Det er tydeligt, at fremtidens mangfoldige blå foreningsliv i og langs havnen er på spil i disse år, og vores fælles mål skal derfor være at værne om og udbrede vores flotte foreningstradition for det frivillige foreningsliv – også i de kommende bydele i København.

Debatindlægget er bragt i Idrætsmonitor den 16. december 2025