MAST Havnebad
MAST Fulham pier
MAST Copenhagen Islands
MAST Centroparco
MAST Sauna

HVOR DER ER VAND ER DER LIV

MAST er en ung og fremsynet tegnestue, specialiseret i arkitektur og udvikling på- og omkring vandet. Vores mission er at hjælpe havne og byer med at udvikle bæredygtige og oplevelsesrige vandmiljøer til gavn for både mennesker og natur. MAST (Maritime Architecture Studio) er stiftet af Magnus Maarbjerg og Marshall Blecher som selv er passionerede brugere af vandet med en stærk tilknytning til det danske maritime miljø..

AUTENTISKE OG BÆREDYGTIGE LYSTBÅDEHAVNE

Danmarks lystbådehavne er en helt unik del af dansk maritim kultur, som vi ønsker at være med til at bevare og udvikle i en meningsfuld og værdiskabende retning. Vi bruger arkitekturen som et talerør for stedets særlige fortællinger og udnytter dets kvaliteter og særegenhed til at skabe rumlige oplevelser og destinationsudvikling, der bringer nyt liv og aktivitet til området. Vi arbejder på tværs af alle skalaer, fra det lokale maritime fælleshus, saunaer og havnebade, til kystsikrende havnepromenader.

RÅDGIVNING OG “PLUG & PLAY“ LØSNINGER

Vi tilbyder fokuseret rådgivning og design inden for kyst- og havnearkitektur og har derudover udviklet en række mindre “produkter” som f.eks. flydende saunaer og badezoner som let kan implementeres i eksisterende havnemiljøer. Vi har med vores kombinerede tegnestue og værksted i Slusens Bådeværft i København, en unik indsigt i de tekniske forhold, det kræver at bygge vedvandet samt de sociale dynamikker, som skaber meningsfulde og autentiske vandmiljøer. Vi er med i Dreyers Fond projekt START, som giver kommuner mulighed for at søge om støtte til at dække 50% af vores honorar.

Læs mere om projektet

Kampagner
Kategorier:
MAST udvalgte projekter
Produkter

Arkitektrådgivning
Design og konceptudvikling
Skitsering og projektering
Myndighedsbehandling
Havneudvikling
Destinationsudvikling
Klima og kystsikring
Saunaer
Havnebade
Husbåde