United Marine Technology – Overvågning og formidling af maritime data
United Marine Technology tilbyder udstyr til opsamling og formidling af relevante og sikkerhedskritiske data til lystbådehavne og lystsejlere. Dataene kan eksempelvis anvendes til at give lystsejlere et reelt øjebliksbillede af indsejlings-/udsejlingsforhold ved lystbådehavne samt til at højne den generelle sikkerhed ved havnene, når eventuelle defekte lanterner, molefyr o.lign. hurtigt identificeres og repareres.
United Marine Technology tilbyder:
Vi tilbyder måleudstyr til overvågning af:
- Vind og vejr, herunder vindstyrke og -retning
- Tidevand/dybdegang
- Lanterners/molefyrs tilstand (virker/virker ikke).
Vi kan hjælpe med alle aspekter af dataindsamling og -formidling:
- Lanterner
- Meteorologisk udstyr
- Sensorer (på batteri og/eller solceller) til indsamling af data
- Etablering af datakommunikation, så de opsamlede data er til rådighed i en overskuelig onlineløsning
- System til formidling af fx meteorologiske data direkte på lystbådehavnens egen hjemmeside.
Alt udstyr er testet og holdbart i udfordrende miljøer, hvor de udsættes for vind og vejr samt saltvand. Ud over indsamling og formidling af aktuelle data er det også muligt at gemme historiske data over tid, så f.eks. udvikling i tidevandsniveau over måneder eller år kan overvåges og dokumenteres.
Få styr på din planlægning
De data, der indsamles, kan anvendes i en række relevante sammenhænge, herunder planlægning af indsejling (for ankommende sejlere), bedre og hurtigere vedligehold og højere sikkerhed (for lystbådehavne) samt planlægning af arbejdsopgaver som f.eks. udgravning af indsejling på baggrund af nøjagtige tidevandsdata (for lystbådehavne). Derved kan havnene dels give gæstesejlere en forbedret oplevelse af besøget på havnen, og dels kan havnens vedligeholdelsesopgaver gøres nemmere og mere effektive.
Sensorer og dataopsamlingsløsninger
United Marine Technology tilbyder en lang række forskellige sensorer og dataopsamlingsløsninger – Ønsker man som lystbådehavn at opsamle og formidle andre typer data end de nævnte (f.eks. ledige havnepladser), kan man henvende sig til United Marine Technology til en uforpligtende snak om muligheden for dette.

Lanterner til bl.a molefyr
Vejrsensorer eks. vind, nedbør, tidevand etc.
Vejrinformations-systemer til web
Info-boards til havne til eks. vejr og vejrobservationer fra DMI
Overvågnings-systemer til bl.a. lanterner og vejr
Flyhindringslys
Mindre bøjer og anden navigationsafmærkning