Ny lille 10 Tons løftevogn der er uafhængig af løftekapacitet på det trækkende køretøj

En kompakt og smidig løftevogn, der kan gøre bådhåndteringen nemmere for havnens personale, specielt hvor pladsen er minimal. Den nye løftevogn fungerer helt uafhængig af det trækkende køretøj og flytter hurtigt og sikkert både op til 10 tons.

Hjulene på drejeskamlen kan dreje 180 grader, hvilket gør det muligt at håndtere/placere både på meget lidt plads og dermed udnytte vinterpladsen optimalt. Løftevognen er fremstillet i varmgalvaniseret stål og al elektronik og hydraulik er integreret i vangerne. Elektronikken kan betjenes enten direkte via et panel på vognen eller med en praktisk fjernbetjening.

En smidig løsning til bådhåndtering

En vognbredde på 2,55 meter gør det muligt at bådene kan stilles tæt sammen og spildplads minimeres. Vognen hedder 10H-4G-180 og har en vangehøjde på 66 cm, og en vangelængde på 3,3 meter eller 4,3 meter.

Mobile standardstativer og godt tilbehør

LP Yacht har et stort udvalg af mobile standardstativer, disse fås i størrelser fra 3 tons og helt op til 30 tons.

Herudover findes der en lang række kvalitetstilbehør, som:

• Ekstra ben
• Motorbådsvanger
• Vinkel adaptere
• Stævnstøtte
• Kædesikring
• Kasser til opbevaring

For yderligere information, kontakt:

LP Yacht ApS
Tlf. +45 96 77 60 00
E-mail: salg@lp-yacht.dk
www.lp-yacht.dk

Se også LP Yacht leverandørprofil her på Flidhavne.dk