A1 Consult har bistået Dragør Havn gennem hele processen med renoveringen af Beghusmolen – fra de første tilstandsvurderinger og skitseprojekt til detailprojektering, udførelse og endelig aflevering.
I Dragør Havn spiller historiske elementer en central rolle, og flere ikoniske bygninger, herunder Lodstårnet og Beghuset, er bevaret. Da kajen foran Beghuset, kendt som Beghusmolen, trængte til renovering, var det en klar ambition, at den skulle bevare sit oprindelige udtryk fra den seneste renovering i 1968.
For at sikre dette er den nye stålspuns afsluttet med en betonhammer og betonplinte, hvorpå der er monteret en træhammer – en løsning, der harmonerer med det eksisterende havnemiljø. Samtidig er den nye spuns placeret så tæt på den oprindelige konstruktion som muligt for at bevare mest muligt af havnebassinet.
Renoveringen af Beghusmolen er et eksempel på, hvordan moderne havnekonstruktioner kan tilpasses og udføres med respekt for de historiske omgivelser.
Vil du vide mere, så læs mere om A1 Consult i leverandørnetværket eller på A1 Consults hjemmeside.