En fælles indsats for rene kyster og havområder
Siden 2006 har Søværnets Havmiljøvogtere spottet olie og samlet affald – eller havfald, som vi kalder det – ved danske strande og farvande. Med mere end 30.000 frivillige ildsjæle er initiativet den første og største fællesindsats til bekæmpelsen af affald i havet og langs kysten. Indsatsen ledes af Søværnskommandoen, der har ansvar for farvandsovervågning, søredning, sikkerhed og havmiljø i hele Danmark. Kysterne og havet kan ikke passe på sig selv, derfor er der brug for Havmiljøvogtere. Rene kyster er et fælles ansvar, og det tager vi gerne.
Bliv Havmiljøvogter og gør en forskel ved havet
I Danmark er man aldrig meget mere end 50 kilometer væk fra den nærmeste kyst. Det er nok derfor, danskerne føler sig så tæt knyttet til stranden og havet. Kysten er en del af vores DNA, og derfor er vi Havmiljøvogtere. Alle, der færdes på eller ved havet i deres fritid, kan blive Havmiljøvogter. Vi rekrutterer nye Havmiljøvogtere i lystbådehavne overalt i Danmark, og FLID-havnene er vigtige samarbejdspartnere til udlevering af havfaldsposer og havfaldssække.
Læs vores magasin
To gange om året udkommer Havmiljøvogteren, som er vores medlemsmagasin. Men du behøver ikke være medlem for at læse med online. Læs om alt fra finurlige havdyr til engagerede frivillige og Søværnets arbejde på havet. Se med her: https://havmiljovogter.dk/magasin/
Bestil plakater, poser eller sække på info@havmiljovogter.dk
Havmiljøvogter magasin
Hvervefoldere
Plakater
Poser
Sække




