Lær hvordan du bør reagere, hvis opildnede brugere overfuser dig? Hvad siger man i tilspidsede situationer, for at nedtrappe en konflikt og meget mere. Bemærk tilmeldingsfrist 12. januar
Fra konflikter til det gode samarbejde
God kommunikation og et stærkt ønske om samarbejde, er med til at give din havn et godt renommé og dermed gøre det til et sted, hvor kunderne ønsker at være. I sidste ende vil dette resultat også kunne ses på bundlinjen.
Det gode værtskab, som vi arbejder med i FLID, kræver grundlæggende, at der i alle havnene er et stærkt ønske om hele tiden at kigge på vores kommunikation og samarbejde med vores interessenter.
Du får på dette kursus brugbare redskaber til at tackle dagligdagens uenigheder og samarbejdsmæssige udfordringer.
Indhold:
Kurset giver dig en forståelse for kommunikation og samtaleteknik, så du bedre kan sætte dig ind i andres situation og kan håndtere uenigheder i forhold til kunder og kolleger på en god måde.
Du lærer at skelne mellem professionel og serviceorienteret adfærd og mellem konfliktoptrappende og konfliktdæmpende adfærd.
Vi gennemgår teknikker til håndtering af konflikter med baggrund i forståelse af menneskers forskellige roller, herunder egne roller og adfærd i forhold til kolleger, ledelse og kunder.
Formål:
Formålet med kurset er, at deltagerne får høj medarbejder- og kundetilfredshed, og resultaterne kan opnås mest effektivt ved at:
- Udvikle medarbejdernes adfærd, så der opnås endnu bedre samarbejde med kunderne.
- Sikre samarbejdsrelationer leder og medarbejder imellem.
- Sikre at kunne bevare roen i pressede situationer og viden om håndtering af uenigheder i forhold til vanskelige kunder.
- Sikre at medarbejderne mentalt forberedes på psykologiske påvirkninger efter voldsomme episoder.
Udbytte
Kursisterne kan efter kurset bruge de lærte teknikker til at identificere og håndtere uenigheder, så disse ikke optrappes. Du har fået viden om vigtigheden af at handle professionel og ikke bliver styret af dine følelser i en konfliktsituation.
Målgruppe
Havnens personale og havnebestyrelsesmedlemmer.
Tid og sted:
Dato: 22. november 2016, kl. 9.15 – 16.45
Sted: Messe C -Fredericia
Pris
Pris FLID-medl.: 1.600 kr.
Pris ikke medlemmer: 2.450 kr.
Prisen er inkl. fuld forplejning
Tilmeldingsfrist:
21. oktober 2016
Tilmelding: Tryk her…
Kursusgebyret opkræves senere. Tilmeldingen er bindende.
Spar en køretur og få ekstra samvær med dine kolleger
Deltager du også i Efterårsseminar den 23. nov., kan du få lejlighed til ekstra erfaringsudveksling og hyggeligt samvær med dine kolleger. FLID er gerne behjælpelig med at arrangere overnatning i nærheden. Ring og book værelse direkte hos Anna-Grethe Madsen i FLIDs sekretariat på tlf. 5149 0742 / administration@flidhavne.dk senest den 21. oktober