Workshop onsdag den 8. april 2026 i Svendborg
En workshop fyldt med aktuelle nyheder for øhavnene: Hvilken værdi har øhavnen for lokalsamfundet? Hvordan kan en udviklingsplan hjælpe os på vej? Og hvad betyder den nye planlov for havnene?
Tid og sted:
Onsdag den 8. april 2026 kl. 10.00-16.00 på ”Støberiet”, Vestergade 45 i det fynske øhavs hovedstad Svendborg.
Formål:
Hvilken værdi har øhavnene egentligt for lokalsamfundene? Dette spørgsmål blev stillet på vores seneste workshop i november i Middelfart. Vi tager udfordringen op, og inviterer forskellige dygtige mennesker til at belyse dette. Der ses allerede på nogle af de store lystbådehavnes værdi, men hvad med øhavnene? På workshoppen afsløres en undersøgelse og analyse heraf for en af småøerne. Og der er forhåbentligt god grund til at ranke ryggen!
Vi skal også høre om den dugfriske udviklingsplan for Tunø, som offentliggøres om kort tid. Var det måske noget med en light-version for jeres ø?
Endeligt skal vi høre om hvor vigtig den nye planlov, som nok træder i kraft til sommer, forventes at være for havnene på de små øer.
Og en tur til Svendborg skal naturligvis rundes af med et besøg hos Svendborg Havn med bl.a. flydende havnekontor.
Der er med andre ord rigtig god grund til at møde op og høste den nyeste viden og netværke med de andre øhavne, på dette sidste arrangement i Projekt Øhavnene.
Se hele programmet for workshoppen her.
Deltagere:
Alle aktører med tilknytning til havnene på de 27 småøer inviteres til workshoppen.
Tilmelding:
Deltagelse er gratis.
Tilmelding senest torsdag den 26. marts. Oplys havn, navne på deltagerne og deres mailadresser.
Arrangør:
Workshoppen arrangeres af FLID Foreningen af Lystbådehavne I Danmark, som led i projektet ”Udvikling, samarbejde og netværk på småøernes havne”. Projektet er støttet af den nationale FLAG-pulje og Landdistriktspuljens Projekter på de små øer. Eventuelle spørgsmål eller lignende kan rettes til projektleder Torben Gade, torben.flid@gmail.com , tlf. 3150 1715.