Det gode arbejdsliv i en travl hverdag

Alt for mange opgaver, bunker der vokser, en økonomi i havnen, der ikke rækker og måske for mange ”chefer”. Ofte vil dette resultere i en presset hverdag med alt for meget stress.

På dette kursus får du inspiration og konkrete værktøjer til, hvordan du skaber overblik over dine mange gøremål. Målet er at du får din arbejdsdag til at hænge bedre sammen, og at du når dine mål i hverdagen og dermed mindsker risikoen for udbrændthed og stress.

Du får bl.a.:

  • Flere konkrete og brugbare metoder til knivskarp prioritering af opgaver – så du aldrig glemmer noget.
  • Træning i forventningsafstemning i forhold til dine og evt. dine kollegers arbejdsopgaver.
  • Metoder til at sige nej på en måde, der får dine kolleger og ledelse til at respektere dig.
  • Metoder til at motivere dig selv, når opgaverne virker uoverkommelige.

Dagen afvikles i en vekselvirkning mellem praksisnære oplæg og øvelser i mindre grupper, så du får startet en reel forandringsproces mod et bedre arbejdsliv.

Målgruppen

For havnefogeder, -mestre, havnechefer og bestyrelsesformænd, kommunale chefer o.lign.

DATO

Den 30. november 2022, kl. 09:00 – 14:15

STED

Afholdes i Fredericia Sejlklub på Marina Fredericia.

PRIS
Pris FLID-medlemmer: 1.550 kr.
Pris ikke medlemmer: 2.450 kr.
Inkl. mad, drikke og kursusmaterialer.

TILMELDING
Tilmeld dig her. 

OBS: Ny tilmeldingsfrist: 13. november 2023

OBS! Slå to fluer med ét smæk. Dagen før afholder FLID Efterårsseminar og Havnemesse.

Deltag begge dage. Der er mulighed for overnatning på Vingsted Hotel- og Konferencecenter og du/I kan være med til middag og aftenhygge. Tilmelding til kurser og overnatning sker efter “først til mølle”-princippet.

Pris for overnatning: 875 kr. pr. person inkl. morgenmad.