Mange mødte op til reception i Idrættens Hus for at fejre FLID´s 10-årsdag den 17. maj 2010
Foreningen har, helt fra starten i år 2000, haft konstant vokseværk. ”FLID’s fædre, de ildsjæle som op til stiftelsen i år 2000 formulerede foreningens formålsparagraf, ramte dermed absolut plet. På 10 år er foreningen således vokset fra blot 41 medlemshavne til i dag 161 havne. Det er over halvdelen af de danske lystbådehavne – og det er godt gået. Disse havne repræsenterer knap 40.000 bådpladser ud af i alt 57.000. Det beviser, at foreningen har sin eksistensberettigelse som interesseorganisation” siger John Hakmann.
Tilgangen tilskrives også, dels skiftende formænds og bestyrelsesmedlemmers lyst til at påtage sig en konstant strøm af opgaver, dels det faktum, at medlemshavnene i stigende omfang benytter sig af FLID’s mange tilbud.
John Hakmann rettede i sin tale også en stor tak alle som har støttet foreningen i de første 10 år. Nuværende og tidligere bestyrelser, sekretariatet, Netværk Havn (tidl. HAFO), organisationer, myndigheder, annoncører og leverandører og ikke mindst medlemmerne. En særlig tak gik til Dansk Sejlunion, der i tidernes morgen agerede fødselshjælper for foreningen, og som fortsat er en meget tæt samarbejdspartner ikke mindst i relation til foreningens sekretariat.
Jubilæumsskrift
Ved receptionen blev der offentliggjort og præsenteret et jubilæumsskrift, der fortæller foreningens historie og opnåede resultater de første 10 år.
Hent Jubilæumsudgave af foreningens medlemsblad ”FLID&FAKTA” her….

“Det er dejligt at se, at så mange vil være med til at markere FLID’s 10-årsdag” sagde FLID´s bestyrelsesformand John Hakmann i sin fødselsdagstale ved receptionen.