Specialbygget mastekran fra KH Consult ApS
Keep it simple er filosofien bag mastekranen Safe Mast Lift 500. Mastekranen er designet af KH Consult og bygget af Kjeld Hansens maskinfabrik i Egtved. Kranen er bl.a. i brug på Skærbæk Lystbådehavn. Hele ideen er, en kran, der holder i mange år uden de store omkostninger til vedligehold.
Mastekran med hejs og to hastigheder
Mastekranen er bygget med så få bevægelige dele som muligt, og uden brug af elmotorer, bortset fra hejs, som er elektrisk med to hastigheder. Der er valgt en kabelløsning til betjening af hejs, da det erfaringsvis er det mest driftsikre og billigste i længden. Det er KH Consults erfaring, at mastekraner uden elmotorer holder længere i havnemiljø.
Hejsespillet er desuden omgivet af en specialbygget plastic, der beskytter og sikrer en lang levetid.
Alle ståldele er certificeret CE og varmgalvaniseret. Alle aksler og wirehjul er syrefast rustfast stål af typen AISI 316. Her er ikke brugt lejer, men tryksmurte bronze bøsninger for at sikre lang levetid. Krøjekransen betjenes let med et håndsving ligesom udlæggerarmen. Udlæggerarmens spil er også rustfast stål. Elboksen er forberedt til montering af systemlås og er i rustfast stål.
Kranen lever på til EU standard
Kranen er produceret efter gældende EU normer EN14985.
Ved det obligatoriske årlige eftersyn lægges udlæggerarmen helt ned i vandret for let adgang til hejs. Dette gøres let ved at afmontere de 2 møtrikker på sikkerhedsstangen og sænke armen med det rustfrie spil på kranstammen.
Mastekranens data
- WLL: 500 kg
- Udlæg: 3,7 m
- Højde under krog: 12 m
- Prøvelast: 625 kg
- Egenvægt: 1.100 kg
- Elforsyning: 380v
- Krøjekrans: Tætheds klasse IP 67 korrosionsklasse c5
- Overfladebehandling C5
Safe Mast Lift Mastekran
Skærbæk Lystbådehavn