Flydende shelters – dansk produceret
Danskerne – og især børnefamilier – er blevet vilde med at overnatte i shelters. Ro, frisk luft og socialt samvær er noget, der tiltaler rigtig mange.
De sidste tre år er der registreret rekordhøjt antal overnattende i det fri og det giver behov for endnu flere alternative overnatningsmuligheder tæt på naturen.
Bogense Yacht Service lancerer nu et flydende shelter, der passer til de fleste havne, eller på søen – uanset placering er de og pæne at se på og giver liv i havnen.
Produktion i Bogense på Fyn
Alle shelters er dansk producerede med base i Bogense på Fyn. De udviklet og designet af en lokal sejlerfamilie med mange års erfaring med produktion i aluminium.
Vedligeholdelsesfrie materialer
De nye shelters er udført i glasfiberplader, de sorte udvendig og hvide indvendig. Materialerne er 100% vedligeholdelsesfrie og kræver kun et minimum af rengøring. Adgang fra platformen sker via en glasdør med magnetlås og kodetastatur.
På platformen monteres pullerter til fortøjning, så brugerne nemt kan lægge til med deres kano, kajak m.m. Shelteret har i grundkonfigurationen to ens kabiner som kan indrettes enten som sovekabine eller sauna. På platformen er der monteret glasfiberriste med 8×8 huller, hvor skidt og fugleekskrementer skylles væk i regnvejr. Gelænderet er udført i rustfrit stål og her kan kajakken fastgøres sikkert med kædelås, eller lignende.
Sovekabiner er indrettet med to faste køjer i hver samt LED-lys og USB stik for opladning af telefon mv.
Shelters oplysninger:
- Overnatning på vandet for 2-4 personer
- Mulighed for indbygning af infrarød sauna
- Vedligeholdelsesfri materialer
- Produceret i Danmark
Materialer:
- Bund: Pontonsystemet er ophængt i en søvandsbestandig aluminiumskonstruktion
- Platform: Platformen er udført i en kombination af glasfiberplader under kabiner og glasfiber riste med 8×8 mm huller
- Vægge: Vægge er udført i isolerende glasfiberplader. Alle kanter og afslutninger er inddækket så der er en pæn og praktisk afslutning og ingen vedligeholdelse er nødvendig.
- Loft/tag: Loft og tag er udført i isolerende glasfiber-plader. Alle kanter og afslutninger er inddækket, så der er en pæn og praktisk afslutning og ingen vedligeholdelse er nødvendig. Afvanding fra taget føres igennem en faldstamme direkte til havet under platformen.
Fællesskab på vandet
Flydende shelters kan placeres alene eller i kolonier, hvor nogle kan være indrettet med sovekabiner og andre med fx. infrarød sauna, spisesal, opbevaringsrum eller lignende. Grundmodulerne er ens, men indretningen og formålet kan variere efter situationen.
SE KATALOGET MED DE NYE SHELTERS HER
For mere information om flydende shelters, kontakt venligst:
Per Østerhaab
Bogense Yacht Service Aps
Telefon: +45 6481 3675
Mail: mail@bys.dk
Eller læs mere på Bogense Yacht Service leverandørprofil på FLID’s Leverandørliste,
eller på Bogense Yacht Service hjemmeside.