Sikker Havn-vejleder klar til at rykke ud
Der er hjælp at hente for lystbådehavnene til at blive Sikker Havn certificeret. FLID har uddannet en vejleder, der er klar til at se på havnens sikkerhedsforhold med friske øjne, kigge på risici og levere en samlet rapport, som gør arbejdet frem mod en certificering overskuelig og enkel.
Ideen om en Sikker Havn vejleder opstod, da arbejdet med at blive certificeret Sikker Havn, fra beslutningen er truffet til certificeringen er i hus, kan være en stor opgave. Processen kan tage op til 1-3 år og involvere både bestyrelse og havnefoged på mange møder. Det kan havnen undgå ved at få assistance gennem en Sikker Havn vejleder.
Den enkle vej til certificering
Vejlederen hjælper jer med at se efter risici på hele havnens område. Lige fra indkørsel til den yderste bro. Det indebærer overvejelser, som eksempel: Hvor er der risiko for at falde i vandet? Hvor færdes brugere og havnens gæster? Vil redningskøretøjer kunne komme frem?
Vejlederen indtegner steder med risici på et oversigtskort, og det eksisterende redningsudstyr kortlægges ligeledes. Registreringen sker som regel i følgeskab med havnefogeden og et bestyrelsesmedlem og undervejs tager vejlederen billeder til den rapport, som havnen efterfølgende får tilsendt. Rapporten en skabelon, der er ens for alle havne.
Se filmen fra Veddelev Lystbådehavn, der fik hjælp af Sikker Havn vejleder, Dan Cort Jørgensen
Anbefalinger til havnebestyrelsen
I rapporten beskriver vejlederen det, der skal til, for at lystbådehavnen kan blive certificeret som Sikker Havn. Anbefalingerne er delt i to: dels de obligatoriske krav om udstyr og dels de ideelle ting, som havnen kan gøre for at forebygge ulykker.
Rapporten indeholder slutteligt en oversigt over de omkostninger, det vil kræve, for at få havnen certificeret. Overslaget er baseret på gennemsnitstal hentet fra Produktkataloget, som FLID har udarbejdet i samarbejde med en række leverandører af sikkerheds- og redningsudstyr i FLID’s Leverandørnetværk.
Vejlederen afleverer altså et komplet beslutningsoplæg til havnebestyrelsen, og ønsker man Sikker Havn vejlederen med til et møde, hvor rapporten kan forklares, kan det også arrangeres.
DOWNLOAD folder om Sikker Havn risikovurdering og certificering
Kontaktinformation til Sikker Havn vejleder:
- Carsten Thomsen, specialkonsulent, telefon: 4052 5242, mail: carsten@flidhavne.dk
Priser for besøg af en Sikker Havn vejleder?
Prisen for at få besøg af en vejleder der gennemgår havnen og udarbejder en udførlig risikorapport med anbefalinger og prisoverslag varierer efter havnens størrelse:
- Lille Havn (0-199 bådpladser) 4.500 kr. + moms
- Mellem lystbådehavn (200-399 bådpladser 5.500 kr. + moms
- Stor lystbådehavn (400 bådpladser og derover) 6.500 kr. + moms
Priser er inklusive kørsel
Ønskes et efterfølgende møde med vejlederen er prisen 750 kr. + moms + kørsel
N.B. Selve Sikker Havn certificering er gratis.